Henrik Ibsens skrifter

Jeg takker Dem hjerteligst for ​Deres to breve, som jeg herved skal besvare.

​ Brausewetters oversættelse har jeg længe frygtet for, da ​jeg havde hørt et rygte om at en sådan skulde være under forberedelse; men jeg håbede lige til det sidste at udgivelsestiden ikke skulde være så nær. Både han og herr Reclam har forholdt sig fuldstændig tause lige over for mig.

Dobbelt kært er det mig under disse omstændigheder at erfare at ​Berlinerudgaven vil påskyndes så meget som muligt. Jeg føler mig også herr Fischer overordentlig forbunden herfor og håber at hans konkurrent ikke vil komme til at forvolde ham så synderlig stor skade dersom han allerede nu straks bebuder sin egen ​retmæssige og autoriserede udgave som nær forestående.

Af ​det nyeste fotografiportræt, hvilket jeg ansér for det bedste, men ​som her har

Faksimile

været udsolgt, har jeg nu fået løfte om et par exemplarer til imorgen og skal da uopholdelig tillade mig at sende Dem samme.

​Mine breve beder jeg Dem benytte på hvilken som helst måde, De måtte finde tjenligst for sagen, og frem for alt er jeg Dem hjertelig taknemmelig for ​den orienterende indledning, som De har glædet mig ved at stille i udsigt. –

​ «Kejser og Galilæer» er ikke det første arbejde, jeg har skrevet i Tyskland men vel det første jeg har skrevet under påvirkning af det tyske åndsliv. Da jeg om høsten 1868 ankom fra Italien og tog ophold i Dresden medbragte jeg ​planen til «De unges forbund» og skrev dette stykke samme vinter. ​Til «K. og G» havde jeg under mit 4-årige ophold i Rom gjort mangehånde historiske studier og adskillige optegnelser men ikke lagt nogen klar plan for udførelsen og altså endnu mindre skrevet noget af stykket. Mit livssyn var dengang endnu nationalt skandinavisk og jeg kunde derfor ikke komme til rette med det fremmede stof. Så oplevede jeg ​den store tid i Tyskland, krigsåret og udviklingen

Faksimile

bagefter. Alt dette bar for mig på mange punkter en forvandlende magt i sig. Mit syn på verdenshistorien og på menneskelivet havde hidtil været et ​national-syn. Nu udvidede det sig til et ​stamme-syn, og så kunde jeg skrive «Kejser og Galilæer». Det blev fuldført i foråret 1873. –

Hvad De fortæller om den for mig fremdeles så ​velvillige stemning i Berlin glæder mig af ganske hjerte, og ikke mindre at jeg kanske nu har udsigt til at få et eller flere af mine stykker opført i ​Schauspielhaus. ​Mit næste arbejde, når et sådant foreligger, ​skal med stor fornøjelse blive indleveret.

Hjertelig tak for alt Deres opofrende venskab og ligeså til de øvrige, der alle så trofast og utrætteligt tager sig af mine sager! Hvor langt vilde jeg vel være kommet, ifald jeg havde været henvist til at hjælpe mig selv? Vær forvisset om at jeg i taknemmelighed dybt erkender dette.

<...>